13 tanker som slagter din livsglæde
26. marts, 2015 Christine 0 kommentarer
Nogle gange føler du måske at du er den eneste som bliver deprimeret. Vi har alle disse forstyrrende tanker som er så negative at de kan lamme os. Du er ikke alene. Denne slags tanker kan få os til at føle os magtesløse fordi de langsomt slagter vores livsglæde.
Den gode nyhed er at vi selv giver tankerne dem magt. Det betyder at vi kan genovertage kontrollen og begynde at rydde op i de negative tankers tomrum som eksisterer i vores hoveder.
Her er nogle måder man kan bekæmpe 13 meget almindelige negative tanker som holder os tilbage:
1. “Jeg er ikke god nok.”
Dette er vores indre kritik der taler og tyranniserer os. Han er altid på arbejde, patruljerer vores sind. Omkring hvert hjørne er han klar for at fortælle os at vi aldrig bliver gode nok til noget som helst. Vi har alle været skyldige i at tro at vi ikke kan leve op til en eller anden forudsætning til livet. Vores hjerne er designet til at vurdere på baggrund af overlevelse. Tricket er at anerkende når en negativ vurdering bliver lavet og omdirigere vores tanker. I stedet for at fokusere på vores svagheder og mangler, så bliver vi nødt til at ændre vores perspektiv til at prøve på at gøre vores bedste. Alle mennesker begynder et eller andet sted. Ingen vil nogensinde være perfekte. Det er vigtigt at koncentrere sig mere på vores styrker og tilgive os selv for nogensinde at have troet at vi ikke var gode nok – fordi det er vi.
2. “Jeg blev ikke født med talentet til at gøre det.”
Du har ret – det blev du ikke. Ingen blev født med viden om hvordan man står på hænder, eller tegner en tegneserie, eller lancerer en raket ind i rummet. For de fleste af os er det nødvendigt med viden og evner. Der er på personer som har visse aktiviteter som bare falder dem mere naturlige. Imidlertid har de fleste af os brug for at bruge en del tid og umage for at mestre end færdighed. Selvom denne tanker sikkert er rigtig nok, så er det stadig en begrænsende tro. Hvis der er noget vi virkelig gerne vil, så må vi arbejde på det. Vi blev ikke født med viden om hvordan vi skal gøre noget som helst – det tager øvelse og tålmodighed.
3. “Det er for svært.”
Dette er en meget almindelig tanke som sniger sig op på os for at beskytte os fra at træde udenfor vores tryghedszoner. Alt som vi ikke er vant til at gøre får os til at føle os utrygge og frustrerede. Hvis vi ikke bliver udfordret af noget i livet, så gror vi ikke som personer. Vi når ikke vores mål. Livet ender med at kede os. Nogle gange har vi brug for svære tider i livet at overkomme for at vi kan værdsætte rejsen og være helten i vores historie. Retten til at prale er også sej.
4. “Det er bare ikke det rigtige tidspunkt.”
Det kommer aldrig noget der hedder “det rigtige tidspunkt”. Omstændighederne bliver aldrig perfekt for hvad vi ønsker at gøre. Denne tanke forsinker os kun fra at opnå vores drømme og mål. Det rigtige tidspunkt at starte på noget er når vi føler os tøve. Vi kan begynde med at gå langsomt frem og tage små skridt hen mod hvad end det er vi prøver at opnå. Ingen opnår noget ved at det kun er det rigtige tidspunkt. At forsinke noget som skal gøres er en skadelig luksus vi har nu til dags, en som vores forfædre ikke havde. Tænk lige over det!
5. “Jeg er for gammel nu.”
Hvis du er over 25 så har du højst sandsynligt tænkt denne tanke før. Hvor trist er det ikke lige? Vi ser konstant folk meget ældre end os selv arbejde mod deres drømme, men når det kommer til os selv… vi er bare for gamle. Det er nonsens!
Hvis du arbejder for noget som gør dig glad er du aldrig for gammel! Når du gør noget du elsker at gøre, så kan du gøre det indtil den dag du dør. Slut prut!
6. “Folk kan ikke lide mig.”
Denne tanke viser sit grimme fjæs når vi personliggør andre handlinger. Vi er ikke tankelæsere – vi kan umuligt vide med sikkerhed at nogens kropssprog virkelig betyder at de ikke kan lide os. Folks opførsel har så meget mere at gøre med deres egne problemer – ikke os. Vi kan generobre vores magt over dette negative tanke mønster af antagelse ved at gøre os komfortable med hvem vi er og altid være sande mod os selv. Når vi virkelig kan lide hvem vi er, så holder vi op med at bekymre os om at folk ikke kan lide os.
7. “Jeg er ikke klog nok.”
Denne falske idé går lidt tilbage til “Jeg er ikke god nok” tankemønstret. Den her er bare endnu en af de falske vurderinger vi har om os selv. Vi er hvad vi tror vi er. Hvis vi virkelig tror at vi ikke er kloge, så vil vi leve hele vores liv med kun at gøre simple ting for at overleve. Nogle gange er vi nødt til at teste os selv og vores færdigheder. Vi er alle i stand til at gøre store ting – vi skal bare begynde at tro på det. Vi behøver ikke at være “kloge nok” for at begynde at arbejde mod vores mål. Den største hemmelighed er: vi lærer hen ad vejen. Ingen går til en opgave med et niveau som et geni med det samme.
8. “Jeg har for travlt.”
Vi bør virkelig spørge os selv om vi virkelig har “for travlt”, eller om vi virkelig bare ikke har energien. Alle har travlt. Ved at sige at vi har for travlt til at gøre noget ender tit med at være en stor undskyldning som vi bare accepterer som sandhed. Chancerne for at vi ikke har for travlt er ret store. Sandheden er – enten har vi ikke lyst til at gøre noget eller også har vi ikke nok energi til det. En måde at overkomme denne undskyldning på er at skemalægge en opgave som vi mener vi ikke har tid til (som for eksempel motion) ind i vores daglige rutine. Hvis det er skemalagt, så er der tid til det. Vi er nødt til at lære at skelne mellem at have “for travlt” og at undgå noget vi ikke har lyst til. Det er mere socialt accepteret at sige, “jeg har for travlt”; end at sige, “jeg har ikke rigtig lyst til at komme til din fødselsdagsfest”. Det er bare svært at vide hvor vi skal trække stregen nogle gange.
9. “Sådan er mit held bare.”
Når noget går galt, kan vi fange os selv i at tænke at vi sikkert fortjener det. Der må være en eller anden form for mørk sky der lurer over vores hoveder, som kaster skygge i form af trivielle uheld såsom når man støder sin tå på noget, når man spilder kaffe, og parkerings bøder. Som dagen går fortsætter vi med at holde fast ved alle slags problemer som dukker op og tilføje dem til nye problemer som også dukker op. Det får en lavine effekt af “sådan er mit held bare”. Hele vores dag er ødelagt. Vi kunne nemt have modarbejdet dette ved bare at ryste det af os og sige “det sker jo”.
Dårlige ting sker nogle gange. Hvis vi en dag fanger os selv i at gruble over nogle af alle de negative ting som sker gennem dagen, så stjæler det helt sikkert vores livsglæde. At reflektere over positive oplevelser i stedet vil hjælpe os med at få øjnene op for de gode ting i vores dage i stedet for alle de dårlige ting. “Det er bare mit held” kan derefter gå fra at være en negativ tanke til at blive en positiv en.
10. “De er bedre end jeg er.”
Siger hvem? Vi har en tendens til at tænke denne tanke omkring os selv når vi sammenligner vores svagheder med andre folks stærke sider. Vores selvværd bør ikke komme af at sammenligne os selv med vores naboer. Husk at vores nabo har svagheder i andre områder vi er gode til.
Denne type negativ tankegang vil altid få os til at krympe os sammen og stjæle vores elskede lykke. Alle har forskellige færdigheder, talenter, bedrifter, personligheder, osv. Det skønne ved livet er at vi arbejder med andre for at lære fra dem. Vi kan vende jalousi and misundelse til nysgerrighed og inspiration med en simpel ændring i vores perspektiv.
11. “Jeg kan ikke gøre noget rigtigt.”
Fiasko eller alt-eller-intet tænkning kan få os til at føle os som tabere. Så vi kludrede i den med noget i vores liv? Og hvad så? Det betyder ikke at alt er ødelagt og at vi aldrig får endnu en chance. Det at falde er en stor del af at leve. Alle kommer til at opleve det – meget. Det at blive nede i fiasko zonen er hvad der er skadeligt for vores selvværd og det er en kujonagtig beslutning. At rejse sig igen og udvise overlevelsesevne vil hjælpe med at forbedre vores selvværd og genvinde magten over vores liv.
12. “Jeg burde være…”
Hvis du ved bare en smule og psykoanalyse ved du sikkert at superegoet er det “bør” samfundet giver os. Dette er de regler og reguleringer om hvordan samfundet mener vi skal opføre os, og hvordan vi bør leve vores liv. Disse krav er ofte meget undertrykkende og til tider irrationelle. Når vi bliver fortalt at vi “bør” være på en bestemt måde, men vi ikke har lyst til at være sådan kan det få os til at føle os en overvældende skyld over den konflikt.
Vi døjer alle med denne konstante kamp mellem hvad vores kultur mener vi skal gøre og hvad vi ofte heller vil gøre. Stive, ubøjelige krav er ikke altid sjove for de fleste mennesker. Når vi finder at vi selv er fanget i disse “bør” situationer, så bør vi tage et øjeblik og beslutte om dette er noget vi virkelig har lyst til at gøre, eller om det er noget vi føler os forpligtet til for at blive accepteret som er værdigt individ.
13. “Jeg er helt alene.”
Det er sikkert at sige at vi alle har følt os alene før (både fysisk og følelsesmæssigt). Dette har en tendens til at ske når vi går gennem noget hårdt i vores liv, eller når vi føler os isoleret fra andre. Vi føler måske at ingen ved hvad vi går gennem – at vores følelser og prøvelser er fuldstændigt unikke. Men vi tager måske fejl. Aller har været gennem deres del af prøvelser. Vi kan komme over denne negative tanke ved at betro os til en medfølende ven som vil støtte os når vi føler at vi lider og ikke ved hvad vi skal gøre. At dele problemet med en pålidelig allieret får os tilbage til et gladere sted hurtigere end hvis vi prøver at overkomme det alene.