Livsstils tips

Gode råd til privatbudget
Forside » Penge og økonomi » 5 råd til budgettet du IKKE bør gå glip af

5 råd til budgettet du IKKE bør gå glip af

27. april, 2015 Christine 0 kommentarer

Hvem har ikke lyst til at leve lidt mere komfortabelt, føle sig mindre stresset og have råd til lidt luksus en gang i mellem, såsom rejser, gadgets og elektronik eller nyt tøj?

Dine finanser kan påvirke alle dele af dit liv og endda være en unødvendig belastning på kærlighedslivet, så det er en god idé at lære et par brugbare fif om effektiv budgettering.

At leve på få midler er ikke specielt svært – det kræver heller ikke at du giver afkald på en hel masse – du er bare nødt til at være realistisk, ambitiøs og motiveret, til at foretage positive forandringer.

Lad os se på nogle praktiske eksempler på ting, du kan gøre for at holde styr på dine finanser og begynde på at være mere strategisk med hensyn til dit forbrug.

1. Fokuser på forebyggelse i stedet for kuren – vær proaktiv frem for reaktiv

Du ser typisk folk gøre dette med hensyn til deres helbred, deres hjem og deres bil – de forsømmer regelmæssig vedligeholdelse og klarer sig, indtil det øjeblik hvor noget går forfærdelig galt og de er tvunget til hurtigt at råde bod på problemet.

Problemet er, at hvis du tillader et lille problem komme ud af kontrol, så kan du ende med at bruge en masse penge på at fikse det. Det handler om at være proaktiv.

Lad os sige at din bil kører helt fint, men du er ikke den første ejer og har haft den i noget tid. Du lægger måske mærke til at små problemer begynder at dukke op hvis du kun udfører almindelig bil vedligeholdelse, såsom at udskifte nedslidte dele, skifte olie og få lavet et generelt tjek-up en gang i mellem.

Disse principper kan anvendes i andre dele af livet – regelmæssig vedligeholdelse er en kæmpe besparelse i det lange løb.

2. Husk at belønne dig selv for alt dit hårde arbejde

Nogle gange er det at finde en smule ekstra penge i dit budget som du kan gemme væk bare et spørgsmål om perspektiv. Se ikke på det som at tage flere penge fra en løn som allerede dækker masser af udgifter, tænk på det som at betale dig selv for det fantastiske arbejde du gør hver dag. Som finansielt kløgtige folk før har påpeget så gør det at sørge for at din komfort og finansielle sikkerhed er en prioritet det nemmere at retfærdiggøre at spare en anstændig del af din totale indkomst.

Det kan være så simpelt som at tage 5% fra din løn så snart du modtager den og sætte det ind på en opsparingskonto. Du kan sætte sådanne overførsler til at ske automatisk, hvilket gør det nemmere at modstå fristelsen, og du kan langsomt øge den mængde du afsætter som du bliver mere erfaren med at tage dig af dit budget.

3. Når du har brug for at noget bliver gjort, så gør det selv

Mens nogle varer og ydelser er ret komplicerede og langt over dit færdighedsniveau, mange ting som koster kassen er mere for din komforts skyld end noget andet. Hvis du køber ind i store partier, leder efter tilbud og tilbereder din egen mad så kan du spare en betragtelig mængde penge, men det vil kræve en indsats fra din side af.

Hvis du på samme måde vier din tid og energi mod at udvikle nogle basis gør-det-selv færdigheder, så kan du tage nogle relativt billige ting og lave hvad end du har brug for. At tage dig tid til at lære hvordan du udfører basis reparationer er også en god idé. At oprette et lille månedligt gør-det-selv budget gør det muligt for dig at få opfyldt dit lager af forsyninger og værktøj som du har brug for til alt det du skal lave og reparere.

4. Hold dit månedlige budget fleksibelt

Når det kommer til din indkomst forbliver den, i de fleste tilfælde, den samme gennem årene eller er i det mindste konsekvent. Det betyder, at du enten skal tjene noget mere ved siden af eller omorganisere dine finanser fra måned til måned for at møde nye udfordringer eller for at have råd til luksus, uden at skulle dykke ned i din konto til nødsituationer eller i din opsparing.

Den mest simple måde at gøre det på er at lave lidt finjustering med dit budget – f.eks. hvis du gerne vil købe et nyt TV eller et par pæne sko, så er du muligvis nødt til at lade være med at spise ude et par gange hvor du ellers ville have gjort det.

Nogle udgifter dukker op hver anden eller tredje måned og nogle er sæsonbestemte, så du er nødt til at overføre penge fra andre områder i disse perioder.

5. Forvent de uventede udgifter

Sidst men ikke mindst er du nødt til at have en eller anden slags buffer, som gør det muligt for dig at dække uforudsete udgifter, uden at være nødt til at tage et lån eller angribe din opsparing.

Som vi allerede har snakket om, bør regelmæssig vedligeholdelse være dækket af dit månedlige budget – f.eks. problemer med din bil eller et slemt tilfælde af skimmelsvamp på loftet falder under vedligeholdelsesudgifter eftersom de er noget du bør forudse at skulle håndtere fra tid til anden.

Uforudsete udgifter inkluderer ting såsom et langt hospitalsophold på grund af en skade, en ven som ud af det blå meddeler at han eller hun skal giftes, du taber din telefon ned ad en trappe og den går i stykker osv.

Risikoen for at ting som disse sker er ikke specielt stor, men der er masser af småting som kan gå forfærdelig galt og du er derfor nødt til at have en nødkonto separat fra din hovedopsparingskonto, for at have midlerne til at klare disse problemer så smertefrit som muligt. Du kan nemt oprette flere konti i din bank og kan du ikke, er det nemt at skifte. Det bør du i øvrigt overveje, hvis du er utilfreds med din nuværende eller synes den er for dyr. En billigere bank er et meget nemt sted at spare penge.

At bruge disse råd i dit daglige liv vil hjælpe dig med at dække de brede strøg i din finansielle planlægning, men det er i sidste ende op til dig selv at sætte prioriteringerne og finjustere dit budget. Med en smule held vil du være godt på vej til at opnå finansiel stabilitet inden for de næste par år.

Er du til mere læsning om gode budgetteringsråd, kan TÆNKs top 12 eller Penge.dks “10 gode råd” anbefales.

Forrige artikel

Næste artikel

Skriv et svar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort / Nødvendige felter er markeret med *

Pin It on Pinterest

INDEN DU SMUTTER ...

Brug 2 sekunder og del artiklen med dine venner ;-)