6 typiske fejl vi begår når vi investerer
7. april, 2016 Christine 0 kommentarer
I mange år har man taget udgangspunkt i at vi er rationelle når vi skal tage beslutninger. Økonomer er sågar gået så vidt, at de har bygget alle deres modeller op om at vi altid vil gøre det mest økonomisk fornuftige for den enkelte. Al forskning peger dog på at det ikke forholder sig sådan.
Psykologer ved godt at vi ikke er så rationelle og der er derfor opstået et felt, hvor man blander psykologi og økonomi. Adfærdsøkonomi kaldes det blandt andet og der forsker man i hvordan vi opfører os i forskellige situationer.
Meget tyder på at vi har en række automat-reaktioner som vi vælger fra i mange situationer. Ideen med det er ganske fornuftigt. Hjernen står i forvejen for en stor del af kroppens løbende energiforbrug og hvis vi skulle tænke endnu mere, ville det kræve meget mere energi. Derfor er det smart med en række automatiske reaktioner vi kan bruge.
For eksempel omkring fare. Som hulemand var det smart at flygte, hvis man fornemmede fare. På samme måde ville det være rigtig dumt, hvis vi igen og igen skulle lære at en kogeplade kan være varm, hvorfor en automatisk reaktion, der gør os forsigtige omkring kogeplader, er smart. Men når vi bruger den samme logiske slutning på andre områder kan det være problematisk.
For eksempel har mange efter finanskrisen tænkt ”Puha de der aktier er farlige, dem skal jeg aldrig røre igen”. Men faktisk har aktier fra marts 2009 og frem til i dag været ganske gode investeringer.
På samme måde har vi en lang række typiske fejl vi foretager os i forskellige situationer. Mange af dem er vore modparter opmærksomme på og de forsøger at udnytte det til at få os til at købe mere. Det kan være i supermarkedet, hvor bestemte placeringer kan øge salget. Eller det kan være når vi modtager en tilbudsavis eller mail med en rabat. Alle steder er der mulighed for at få os til at købe mere og mere.
Vi falder også i når vi investerer
Og vi laver også en række fejl når vi investerer. Også selvom investering egentlig er ganske simpelt. Som i al anden forretning handler det kun om to ting:
- Køb billigt
- Sælg dyrt
Det lyder ikke så vanskeligt, men det er det desværre. For når noget er billigt har vi tit ikke lyst til at købe fordi vi tror det fortsætter med at falde. Omvendt når noget er dyrt. Så tror vi det fortsætter med at stige og vi tør ikke at sælge, men vil hellere købe mere.
For følelserne er med i meget af det vi gør. Og det får os også til at begå disse typiske fejl, når vi investerer:
Små gevinster og store tab
Vore hjerner er kodet til at undgå smerte og søge glæde. Faktisk får det langt de fleste til at føle at tab gør dobbelt så ondt som gevinster glæder. Det får os til at tage små gevinster og store tab. Vi tager gevinsterne fordi vi frygter at de er væk i morgen. Omvendt vil vi ikke tage tab fordi vi også håber de er væk i morgen. Det er de dog sjældent – faktisk har de det med at vokse, hvilket fører til at vi ender med at realisere store tab.
Søger bekræftelse
Fremfor at søge viden har vi en tendens til at søge oplysninger, der kan bekræfte vore egne synspunkter. Faktisk kan vi være næsten blinde over for argumenter, der ikke passer ind i vore egne. Det gør at vi ofte ikke tager beslutninger på spinkle grundlag uden at se det fulde billede.
For stor tillid til eksperter
Flere undersøgelser peger på at vi har for stor tillid til eksperter. Faktisk så stor at hjernen helt lukker ned for aktivitet i det område, vi plejer at aktivere når vi skal træffe beslutninger. Det gælder også bare hvis nogen ligner eksperter. Det værste vi kan udsættes for ser selvsikre eksperter. Dem tror vi på selvom de har vist sig at tage fejl igen og igen.
Flokdyr
Vi vil gå meget langt for at høre til i en gruppe. Det gør også at vi meget nemt lader os rive med af flokken. Fremfor at tage velovervejede beslutninger hopper vi med på vognen og gør som de andre. Det kaldes også lemminge-effekten.
Ankerpunkter
Historiske priser, budgetpriser eller helt tilfældige tal kan få betydning for de beslutninger vi træffer. Men fordi noget har været dyrere eller billigere end det er nu, er det ikke ensbetydende med at vi rammer de gamle priser igen. Eller fordi noget er over eller under din budgetpris er det ikke sikkert vi kan opnå budgetprisen.
Strudseeffekten
Når problemer opstår ignorerer vi dem ofte. For eksempel vælger mange med økonomiske problemer at lade være med at åbne de rudekuverter de får tilsendt. Det løser dog ikke problemerne. Tværtimod.
Men hvad skal man så gøre?
Desværre er der ingen nemme metoder til at undgå at begå disse fejl. For det er jo følelser, der er involveret og de kan være svære at styre undtagen for visse typer psykopater. Derfor mener nogle også at psykopater er de bedste investorer.
Vi andre må nøjes med at opstille nogle regler, der søger at sikre at vi ikke begår disse fejl. Væsentligst af alle, skal du starte med at fastlægge en strategi. Og den skal du så søge at fastholde, selvom det ind i mellem går den forkerte vej. Det kan være svært, men er det bedste råd man kan give.
Jens Balle har en mange års erfaring fra den finansielle sektor, hvor han har rådgivet investorer i ind- og udland. Desuden er han ekspert i adfærdsøkonomi og investorpsykologi og har blandt andet skrevet bogen Hulemænd i habitter. Det er også navnet på hans blog på hulemaendihabitter.dk.