Venstrefløjens JuniBevægelsen
Forklaring til Venstrefløjens JuniBevægelsen
JuniBevægelsen var et dansk EU-skeptiske politisk organisation grundlagt 23 august 1992. Det tog sit navn fra folkeafstemningen om Maastricht-traktaten, der fandt sted i Danmark i juni samme år. Bevægelsen var medlem af De europæiske politiske partier Demokraterne - Alliance for Demokratiernes Europa.
JuniBevægelsen anerkendte Danmark medlemskab af Den Europæiske Union, men modsat processen med strammere europæisk integration, herunder Lissabontraktaten, og generelt bevægelsen ønskede EU at håndtere kun grænseoverskridende spørgsmål såsom miljømæssige og handelspolitik. Bevægelsen deltaget i valg til Europa-Parlamentet, men hverken i lokale valg eller i valg til parlamentet i Danmark.
I 2009 bevægelsen mistede sin repræsentation i Europa-Parlamentet og opløst den 5. september 2009.
Historie
JuniBevægelsen blev grundlagt på en konference på Christiansborg den 23. august 1992. Dens umiddelbare forgængere var Danmark 92 og en gruppe medlemmer af Folkebevægelsen mod EU. De tre oprindelige talsmænd var Drude Dahlerup og Niels I. Meyer (oprindeligt fra initiativet Danmark 92) og Jens-Peter Bonde (oprindeligt fra Folkebevægelsen mod EU). MEP'erne splittet fra Folkebevægelsen
Ved udgangen af 1992, tre af de fire repræsentanter for Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet (Jens-Peter Bonde, Birgit Bjørnvig og Ulla Sandbæk) besluttet at repræsentere JuniBevægelsen for resten af valgperioden. Udover medlemmer af Danmark 92 og Folkebevægelsen, JuniBevægelsen tiltrak også et betydeligt antal medlemmer, der ikke tidligere havde været politisk aktiv og blandt etablerede partier i hele spektret. Bevægelsen tiltrak aktivister fra den nu hedengangne ungdomsorganisation Unge Mod unionen, herunder tidligere kandidater til Europa-Parlamentet og bestyrelsesmedlemmer.
Bevægelsen anbefalede en nej ved EU folkeafstemninger i 1993, 1998 og 2000.
1999-2008 repræsentation
Mellem 1999 og 2004, de holdt tre af de seksten danske pladser i Europa-Parlamentet. Ved valg kun én MEP Jens-Peter Bonde i 2004, blev genvalgt.
Bevægelsen anbefalede at afvise den europæiske forfatning, som de anså det for at være udemokratisk og at indføre for meget central styring. Imidlertid blev den europæiske forfatning vedtaget i det danske folketing uden en folkeafstemning.
I maj 2008 Jens-Peter Bonde udtrådt Europa-Parlamentet, efterfulgt af Hanne Dahl. Jens-Peter Bonde er ikke et ledende medlem af JuniBevægelsen mere, i stedet arbejder som rådgiver for tværeuropæisk Libertas Party.
2009 valgnederlag og ende
Den 7. juni 2009 JuniBevægelsen blev overbevisende besejret i de danske valg til Europa-Parlamentet, og bevægelsen losts sit sæde. For at køre igen, skal bevægelsen indsamle underskrifter fra 80.000 vælgere, som det anses for en umulig opgave. Om aftenen af valget, bevægelse leder Keld Albrecthsen meddelt, at bevægelsen ville opløse, hvilket den gjorde den 5. september 2009.
Politik
Organisationen hævdede at være på tværs af spektret og havde aktive medlemmer fra alle politiske overbevisninger, men med vægt på centrum-venstre.
De juni Bevægelser ønskede ikke Danmark at forlade EU, men foreslog en "slankere og bedre EU". Generelt bevægelsen ønskede EU at håndtere kun grænseoverskridende spørgsmål såsom miljømæssige og handelspolitik. Nature bæredygtighed, bør menneskers og dyrs sundhed har højere prioritet end kapitalbevægelser og frie markedsvilkår spørgsmål. Bevægelsen krævede gennemsigtighed og kontrol af EU brug af penge. Den foreslog en omvendt form af EU-subsidiaritetsprincippet, betyder, at det ønskede, at EU til at håndtere problemer, når beordret til at gøre det ved medlemslandene. Bevægelsen ønskede også, at EU for at springe indblanding i områder, der var omfattet af andre internationale organisationer, såsom menneskerettigheder, forsvar og sikkerhed politik.
Et forslag til en demokratisk reform af EU var at lade de europæiske kommissærer vælges nationalt, af vælgerne. Det var meningen, at tilbyde mere debat om EU-lovgivning samt at bringe mere demokrati i EU.Bevægelsen var stærkt imod Lissabontraktaten, og tidligere MEP Jens-Peter Bonde var kendt som en skarp kritiker af traktaten i Europa-Parlamentet.
Organisation
Organisationen blev kørt af en bestyrelse, som vælges af deltagerne i generalforsamlingen. Bestyrelsen skulle have et vist minimum medlemskab af begge køn. Det sidste bord inkluderet MEP Hanne Dahl samt formand Keld Albrechtsen blandt andre.
Symbol
Symbolet for bevægelsen var jordbær, som i Danmark er typisk forbundet med sommer og juni måned.
Europæiske relationer
Traditionelt havde JuniBevægelsen forbindelser med de politiske organisationer foreslår demokratiseringen af EU i de fleste EU-lande, samt i ikke-medlemsstater. Det havde en svensk søster parti, Junilistan, der også mistede sine pladser i Europa-Parlamentet i 2009. Slovenien er det tredje EU-land hjem til en JuniBevægelsen; selv om denne part ikke kørt i 2004-valget, det planen at gøre det i 2009. Slovenerne bruger de samme symboler som den danske bevægelse. De juni overførsel af disse forskellige lande er alle medlemmer af EU-Demokraterne.
I Europa-Parlamentet deltog JuniBevægelsen i Selvstændighed / Demokrati gruppe. I 2005 nogle fremtrædende medlemmer af JuniBevægelsen besluttede at forlade organisationen, fordi de var uenige med visse konservative eller traditionalistiske partier, der deltog i Selvstændighed og Demokrati. Siden da, Lega Nord og de fleste medlemmer af Parlamentet i League of Polish Familier også forlod Selvstændighed / Demokrati gruppe. Gruppen overlevede ikke valget i 2009.